Terrasse & hegn

Terrassebrædder i træ og komposit

Når den nye terrasse skal bygges, så er vi det helt rette sted at besøge. Vi har et stort udvalg af terrassebrædder i både træ og komposit, så du får lige den terrasse, du måtte ønske dig. Det er underordnet, om du er håndværker eller blot DIY-byggeentusiast, for hos os finder du byggematerialer af en høj kvalitet, som vil give et godt fundament til din terrasse.


I vores online byggemarked finder du ikke blot terrassebrædder, men også byggematerialer til tag og facade, isolering, og meget andet. Desuden har vi også en online tømmerhandel, hvor du finder alt i træ. Du kan kigge gennem sortimentet i ro og mag – præcis når det passer dig. Vores online shop har nemlig åbent 24 timer i døgnet alle ugens dage. Vi glæder og til at hjælpe dig



Terrassebrædder i træ

En terrasse findes i mange forskellige former og udføres i forskellige materialer – heriblandt træ. Vi har flere forskellige terrassebrædder i forskelligt træ; trykimprægneret træ, termotræ og lærk. De har alle forskellige fordele, som vi vil uddybe herunder


Trykimprægnerede terrassebrædder

Trykimprægneret træ er et populært valg, når der skal bygges konstruktioner udendørs. Det er holdbart og yderst modstandsdygtigt overfor påvirkninger fra vind og vejr, svampe og insekter. Trykimprægnerede terrassebrædder er derfor helt ideelle, da det er nødvendigt med nogle hårdføre brædder, der kan klare høj grad af fugt. Vælger du trykimprægnerede terrassebrædder til din træterrasse, så kan du forvente en lang levetid på omkring 20 år – også selvom træet er i kontakt med jorden.


Ulempen ved trykimprægnerede terrassebrædder er, at trykimprægneringsprocessen indebærer brug af en masse forskellige kemikalier. Køber du træ mærket med NTR, så er du garanteret, at stofferne er godkendte af den danske miljøstyrelse. Dette betyder dog ikke, at du bliver helt fri fra kemikalier. Kemikalierne giver desuden en mere grønlig farve til træet, som du ligeledes skal overveje, hvis du vil bruge trykimprægnerede terrassebrædder til din træterrasse.


Du finder hele sortimentet med trykimprægnerede terrassebrædder her. Har du spørgsmål til produkterne eller terrasser generelt, så er du altid velkommen til at kontakte kundeservice, der altid gerne hjælper dig


Terrassebrædder af lærk

Er du til et mere miljørigtigt, kemikaliefrit valg end det trykimprægnerede træ, så er en træterrasse af lærk en mulighed. Lærk er et af de mest holdbare træsorter, vi har i Danmark. Lærk er fra naturens side udstyret med et højt indhold af harpiks, der naturligt beskytter mod råd og svamp. Dette gør lærk godt til netop en terrasse.


Når du skal vedligeholde dine terrassebrædder af lærk, så er det vigtigt, du oliebehandler dem. Dette gør, at de beholder deres flotte rødlige farve. Farven kommer, da man kun anvender det inderste af lærketræet, når man skal fremstille terrassebrædder af lærk. Det gør man, da det er her, træet er stærkest. Desuden splintrer oliebehandlet lærketræ ikke så nemt, hvilket sikrer, at du ikke så nemt får splinter i fødderne, når dine bare tæer skal gå på din nye terrasse.


Skal din terrasse være lavet af lærketræ? Se hele udvalget af terrassebrædder af lærk her. Mangler du nogle oplysninger, eller er du bare i tvivl om, hvad du skal vælge for en træsort til din træterrasse, så står vores veluddannede kundeservicemedarbejdere klar til at hjælpe dig.


Termotræ til træterrassen

Termotræ er endnu et kemikaliefrit valg til din træterrasse og derfor også et miljøvenligt alternativ til det trykimprægnerede træ. Terrassebrædder af termotræ er fyrretræ, der er varmebehandlet ved minimum 215°C, hvilket gør at terrassen bliver mere modstandsdygtigt overfor råd og svamp. Samtidig får terrassebrædderne ved varmebehandlingen en dejlig brun glød, der gør, at de minder lidt om teaktræ.


Termotræ minder i hårdhed og formstabilitet om hårdttræ, men er et væsentligt mere bæredygtigt alternativ. Når du skal behandle det, så er træolie optimalt, da det hjælper træets modstandsdygtighed. Desuden fremhæver det også den flotte farve, så din træterrasse ser godt ud i mange år.


Hvis du vil se alle terrassebrædderne af termotræ, så finder du dem her. Vi er altid behjælpelige ved spørgsmål. Kontakt blot vores kundeservice, hvor vores uddannede personale vil kunne give råd og vejledning om terrasser.


Terrassebrædder af Kebony

Terrassebrædder af Kebony er et godt valg, hvis du gerne vil have en træterrasse, der har kvalitet af tropisk hårdttræ, men stadig er bæredygtigt. Kebony er en måde at behandle fyrretræ på, så det får samme karakter som hårdttræ – faktisk også i udseendet. Derfor er det langt mere bæredygtigt end at købe hårdttræ, og du vil helt sikkert også kunne mærke forskellen på pengepungen.


Terrassebrædder af Kebony laves ved, at fyrretræet behandles med en biobaseret væske, som forbedrer egenskaberne for træet. Processen modificerer træets cellevægge permanent, så det bliver hårdt og får en flot gylden farve. Behandler du dine terrassebrædder af Kebony med UV-beskyttende olier, så beholder de denne farve. Gør du ikke, så vil de efter eksponering for sol og regn udvikle en sølvgrå patina, som også er en flot og naturlig farve til en træterrasse.


Vælger du en træterrasse af Kebony, så er du garanteret en rigtig god holdbarhed, og du skal ikke gøre andet vedligehold end helt almindelig rengøring. Terrassebrædder af Kebony har udendørs levegaranti på 30 år, de er produceret helt uden giftstoffer og er derfor miljøvenlige.


Du finder terrassebrædder af Kebony her. Har du spørgsmål til produktet, så lad vores kundeservicemedarbejdere hjælpe dig. De kan naturligvis også svare på spørgsmål omkring andet end terrassebrædder af Kebony



Terrassebrædder i komposit

Din nye terrasse behøver ikke bestå udelukkende af træ. Der findes nemlig også terrassebrædder af komposit, som er et blandingsprodukt af træfibre, plast og tilsætningsstoffer. Selvom terrassebrædder af komposit indeholder plastik, så er det stadig et miljøvenligt produkt, og netop iblandingen af plastik gør dem ekstra modstandsdygtige for påvirkninger fra vejret.


Optimeras terrassebrædder af komposit er vendbare, og du bestemmer derfor selv, hvordan profilen skal se ud – enten som træstruktur eller smårillet. Samtidig kan du også selv vælge, hvilken farve din terrasse skal have. Bemærk dog, at komposit bliver mere mat i farven i løbet af de første par måneder på grund af vejr og vind. Det bør du derfor tage højde for, når du vælger farven på dine terrassebrædder af komposit.


Du finder hele sortimentet af terrassebrædder af komposit her. Mangler du vejledning? Så lad vores kundeservice hjælpe dig. De er altid klar med gode råd og vejledning, så du kommer hjem med de helt rigtige byggematerialer til dit terrasseprojekt.



Værktøj og tilbehør til din terrasse

Inden du kaster dig ud i at lave din nye terrasse, så er det vigtigt, du har værktøjet i orden. Vi har skruer, bor og værktøj der gør det muligt at montere dine terrassebrædder uden synlige skruehuller. Du finder simpelthen alt, hvad du skal bruge til din terrasse her. Se hele udvalget af værktøj til terrassen her. Mangler du vejledning, så er kundeservice klar til at hjælpe dig. De besvarer gerne spørgsmål om værktøj eller andre produkter til terrassen



Køb dine byggematerialer til terrassen online

At få købt byggematerialerne kan være en omstændelig proces, som kræver tid – specielt hvis du har familien hængende i hælene imens. Hos Optimera ønsker vi at gøre det nemmere for dig. Derfor har vi gjort det muligt at klare dine indkøb, præcis når du har tid. I vores online byggemarked og tømmerhandel finder du hele Optimeras sortiment og kan i ro og mag udvælge netop de byggematerialer til terrassen, du skal bruge.


Der er sjældent plads til et par terrassebrædder i bilen. Handler du online, behøver du ikke bekymre dig om, hvordan du skal få materialerne til terrassen hjem. Vi leverer dem nemlig lige til døren efter 1-3 hverdage.


Er du professionel, kan du få varerne leveret inden kl. 7, hverdagen efter du har bestilt, hvis du er oprettet til natlevering



Kvalificeret vejledning og kvalitet i top

Vi sætter en ære i, at du får den bedst mulige vejledning, når du skal købe dine terrassebrædder eller andre byggematerialer. Derfor er vores personale også uddannet inden for byggefaget og bliver løbende efteruddannet, så de er helt up to date på udviklingen. Du kan derfor roligt stille dem spørgsmål, hvis du er i tvivl omkring noget med produkterne eller andet. De står altid klar til at hjælpe og er kun et klik væk.

 

Når du handler hos Optimera, så er du garanteret en god høj kvalitet på dine byggematerialer. Det er nemlig bare så ærgerligt, hvis dit byggeprojekt giver problemer på grund af materialernes kvalitet. Derfor finder du heller ikke de allerbilligste produkter i sortimentet, da vi simpelthen ikke mener, vi kan stå inde for kvaliteten af dem. At handle kvalitet behøver dog ikke koste en formue. Vi tilbyder altid fornuftige priser, så du har råd til mere.


Mangler du vejledning om byggematerialerne til terrassen? Så kontakt os på nedenstående oplysninger.


Kundeservice:

Tlf.: +45 48 78 44 55
Mail: kundeservice@optimera.dk