Hvidt træ

Byggematerialer af hvidt træ

Hvis du mangler byggematerialer af hvidt træ, så er du kommet til det rette sted. Hos Optimera har vi alt, hvad håndværkeren eller gør-det-selv-entusiasten måtte få brug for af trævarer. Vi har alt fra forskalling, lægter, reglar og spærtræ til limtræ, tømmer, tagbrædder, udhængsbrædder og helt normale brædder. Kort sagt, alt hvad hjertet begærer i hvidt træ.

I vores online tømmerhandel får du træ til alle typer opgaver – tag, vægge eller hegn. Har du brug for hjælp, står vi klar med gode råd og sparring, så du får lige netop de træmaterialer, som du skal bruge. Alle produkter er af høj kvalitet og til en rimelig pris, så du behøver ikke være bekymret for kvaliteten, når du handler hos os.

 

Hvorfor vælge træ til dine byggematerialer?

Træ er et af de stærkeste byggematerialer, der findes, når det kommer til bæreevnen. Ligeledes er træ fleksibelt og bruges til mange forskellige opgaver. Det bruges flittigt til byggeri – hvad end det er buede eller lige konstruktioner, kan træet bearbejdes til at passe, hvilket gør det til et yderst fleksibelt materiale. Derudover er træ et smukt og bæredygtigt alternativ til metal, og det fås i et hav af varianter. Her fokuserer vi på hvidt træ, men mørkere træsorter er også hyppigt brugt til eksempelvis hegn og lignende.

 

Forskallingsbrædder i hvidt træ

I vores store udvalg af hvidt træ er blandt andet forskallingsbrædder, som bruges, hvis du skal støbe i beton. Forskallingsbrædderne bruges til at formgive betonen og skal derfor kunne modstå det store tryk, som den flydende beton afgiver, når den hældes i formen. Forskallingsbræddernes overflade bliver præget ind i betonens overflade, så ønsker du et bestemt udtryk på overfladen af din støbning, kan du overveje, om forskallingsbrædderne skal være glatte eller ru. Støbeforskalling fås i 32 mm.

Ud over støbeforskalling, kan du også finde loftforskalling til lofter og loftkonstruktion. Vi har forskallingsbrædder fra 19mm. og helt op til 32 mm., så du kan finde lige de forskallingsbrædder du har brug for. Se hele udvalget af forskallingsbrædder, og tøv ikke med at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Lægter i hvidt træ – til både tag og skillerum

Lægter kan have forskellig anvendelse. Hos os har vi både til tagkonstruktion og til skillerum. Lægter er mindre end reglar, og er derfor en fordel at bruge til konstruktionernes skelet, hvis man ønsker en tyndere eller lettere konstruktion. Ligeledes er lægter gode til midlertidige støvvægge, da det er et billigt alternativ til reglar.

Forskellen på lægter og reglar er, at en reglar ofte er høvlet, så den kan anvendes til helt lige konstruktioner, som for eksempel til vægge mens lægter ikke er møntet på de helt plane opbygninger.

Vores lægter til både tage og skillerum fås i flere forskellige længder, så du kan få den størrelse, der passer til din konstruktion. Find hele udvalget af lægter her.

 

Høvlede reglar i hvidt træ

Reglar er en form for lægte, der ofte bruges til skillerum og -vægge. Det, der adskiller en reglar fra en normal lægte, er, at de er høvlede, så de kan bruges til helt plane konstruktioner. Ligeledes er en reglar tilpasset normale isoleringsdimensioner, hvilket gør dem nemmere at bruge i netop vægkonstruktioner, hvor der skal isoleres mellem lagene. Reglar bruges oftest til at stabilisere skelettet, så du får en så stabil vægkonstruktion som muligt, hvor isoleringsmaterialet også holdes på plads.

Vi har reglar i mange dimensioner – både tykkelsen og længden på reglar varierer. Vores reglar kommer i 47x50 mm, 47x75 mm og 47x100 mm og i et hav af længder. Det gode ved en reglar i træ er, at den kan saves til, hvis længden ikke helt passer til dit byggeri. Er du i tvivl om, hvilken størrelse reglar du skal bruge, så står vores uddannede personale klar med gode råd. Se hele sortimentet af reglar.


Spærtræ i hvidt træ

Spær er en helt essentiel del af en tagkonstruktion. Spærtræet placeres ofte med maks en meters afstand, da det sikrer en optimal bæreevne, og et eventuelt undertag af tagdug ikke bliver slapt. Da spærtræ er så vigtig en del af et tag, er det derfor yderst vigtigt, at spærtræet er af en god kvalitet. Du kan være helt tryg ved at købe dit spærtræ hos Optimera, da vi altid udelukkende forhandler byggematerialer af høj kvalitet.

Spærtræ har mange forskellige dimensioner alt afhængig af tagets størrelse og bæreevne. Vi forhandler spærtræ i mange forskellige længder, så du kan få netop den størrelse, der passer til dit byggeri. Se størrelserne på vores spærtræ og få bestilt dine byggematerialer i hvidt træ allerede i dag. Har du spørgsmål, så er vores veluddannede personale klar til at rådgive dig.

 

Limtræ i hvidt træ til både bjælker og stolper

Limtræ er et stærkt byggemateriale. Limtræ konstrueres ved at lime flere små trælameller sammen, hvilket styrker evnen til at bære. Netop derfor er limtræ velegnet til bærende konstruktioner. Derudover produceres limtræ i andre dimensioner end normalt træ, da det kan stykkes sammen og derfor opnå en længere længde end ellers. Limtræ giver nogle lette konstruktioner, der gør byggearbejdet nemmere ved at minimere brugen af tungt maskinel.

Vi har limtræ til både stolper og bjælker, så skal du bygge et skur, hegn eller måske et nyt gulv, så kan du helt sikkert finde byggematerialerne af hvidt træ her hos os. Se hele udvalget af stolper og bjælker, og tag en snak med personalet, hvis du har brug for kyndig vejledning.

 

Tømmer i hvidt træ i flere størrelser

Tømmer er udskæringer af træ, der er anvendeligt i byggeriet. Tømmer fås i adskillige forskellige størrelser og længder, og den helt rigtige længde afhænger af dit byggeprojekt. Ofte bruges tømmer til at lave rammerne i for eksempel et træhus som så senere beklædes med planker eller brædder.

Vi har et stort udvalg af tømmer, hvor du kan finde den størrelse, du skal bruge. Vores udvalg af tømmer løber fra 63x125 mm til 150x150 mm. Har du spørgsmål eller er brug for vejledning, så tøv ikke med at kontakte os. Vores personale er uddannet til at hjælpe dig.

 

Tagbrædder af hvidt træ

Tagbrædder er konstrueret, så de er robuste overfor stød og vejrmæssigt slid. Det er vigtigt, at skruer og søm ikke bliver sat længere ind, end at de er plane med tagbrættet. På denne måde undgås revner, der kan svække træets holdbarhed og styrke. Tagbrædderne har både not og fer, hvilket gør dem lettere at lægge i en flade, der er ensartet og uden mellemrum. De er som udgangspunkt 25x125 mm og kommer i mange forskellige længder.

Se hele sortimentet af tagbrædder og få bestilt dine byggematerialer af hvidt træ med det samme. Skulle du have brug for hjælp, så er vores personale klar til at hjælpe.

 

Alt i brædder af hvidt træ

Vi har naturligvis også helt almindelige brædder, der kan bruges til alskens forskellige byggeprojekter. Vores brædder er lavet i henholdsvis fyr og gran, så du kan vælge, hvilken sort du ønsker at bruge. Brædderne fås i mange forskellige dimensioner, så de passer til netop dit projekt. Vil du vide mere om brædder eller have specifik vejledning, så henvend dig til vores personale, der altid er klar til at hjælpe. Se alle brædder her.

 

Udhængsbrædder

Udhængsbrædder bruges til at beklæde det vandrette udhæng, der opstår ved specielle tagkonstruktioner. Udhængsbrædder skal monteres med et lille mellemrum, så der er ventilation i udhænget, og der ikke opstår råd på grund af fugt. Vores udhængsbrædder er både grund- og topmalede, så de er helt klar til brug.

Vi fører udhængsbrædder i to længder, henholdsvis 19x100x4200 mm og 19x100x5100 mm. Se alle udhængsbrædder her og bestil med det samme. Har du brug for hjælp, så står vores uddannede personale klar til at besvare dine spørgsmål.

 

Online tømmerhandel med hurtig levering til døren


Vi har gjort køb af byggematerialer af hvidt træ mere fleksibelt ved at tilbyde vores kunder at købe deres hvide trævarer online. Du kan i ro og mag udvælge dine varer og få dem leveret til døren efter 1-3 hverdage. Er du Pro-plus kunde, som er et tilbud særligt til de professionelle kunder, har du varerne allerede dagen efter senest kl. 7 på byggepladsen. Sådan gør vi arbejdet lettere for dig.

Mange års erfaring med trævarer af hvidt træ

Vi tror på, at den rigtige rådgivning er alfa omega, når det kommer til køb af trævarer af hvidt træ. Derfor er vores personale uddannet inden for byggefaget og er behjælpelige med spørgsmål omkring træ og anvendelsen af dette. Vi sætter en dyd i, at vores medarbejdere kender den nyeste viden, så du får den bedste hjælp.

Optimeras sortiment er udvalgt, så du kan være sikker på, at du altid får en god kvalitet. Derfor er de allerbilligste varer sorteret fra, da vi ikke vil stå inden for kvaliteten af dem. Dog går vi altid ind for at give en fornuftig pris.

Har du spørgsmål, så henvend dig her. Vi står klar til at hjælp:

Kundeservice:
Tlf.: +45 48 78 44 55
Mail: kundeservice@optimera.dk