Bølgeplader & tilbehør Søg
({{ resultsCount }} resultater)

Tagplader fra Cembrit af bølgeeternit

Når der skal lægges ny tagbelægning på din bolig, din carport eller industribygning, så er det vigtigt med nogle gode, solide materialer, som er holdbare og pæne at se på. Tagplader af bølgeeternit fra Cembrit er et godt valg. De fås i flere forskellige versioner – både B5, B6, B7 og B9 – og du finder alle de typer her i vores sortiment. Er det en anden slags tagbelægning, du er på udkig efter, så har vi også et stort udvalg af andre typer.


Hos os skal det ikke være besværligt at handle byggematerialer. Derfor har vi gjort det muligt for dig at få klaret købene hjemme, ligegyldigt hvad du skal købe. Fragten behøver du ikke bekymre dig om, den kan vi nemlig sagtens klare for dig, så du blot skal fokusere din energi på at komme godt i mål med dit byggeprojekt. Har du brug for vejledning, så kontakter du blot vores kundeservice, der er klar til at guide dig – præcis som når du handler i vores byggecentre.



Hvad er eternitplader?


Der ligger eternitplader, specielt dem der er udført i bølgeeternit, på rigtig mange parcelhuse fra 1960’erne og 70’erne. Eternitplader i bølgeeternit består af et armeret cementbaseret produkt, som man kalder fibercement. Tynde lag af fibercement presses sammen, hvilket er med til at skabe en stiv og stærk tagplade – specielt når den også er udformet i bølger.


Fibercement er opbygget af ca. 10% cellulosefibre og 90% cement. Materialet er meget holdbart, økonomisk i pris og har en vægt, der gør det optimalt som tagbelægning. Eternitplader vejer nemlig ikke ret meget, hvilket betyder, at de ikke lægger stor vægt på den bærende konstruktion, der skal holde taget. Samtidig er det lettere at arbejde med, når tagbelægningen skal lægges. Desuden har materialet en brandhæmmende effekt.



Eternitplader og asbest


Da fibercement blev opfundet, bestod de 10% af asbestfibre. Derfor er der en del gamle eternitplader, der indeholder asbest. Man fandt i 1980’erne ud af, at asbest er sundhedsskadeligt, og derfor stoppede man med at bruge asbest i produktionen. Det er derfor længe siden, at du kunne finde asbest i eternitplader.


Dog er der stadig gamle tagbelægninger af bølgeeternit, der indeholder asbest, hvis de ikke er blevet skiftet siden den tid, hvor man endnu ikke kendte til skaderne ved asbest. Du kan tjekke, om dine eternitplader indeholder asbest ved at kigge på det nummer, der står printet på oversiden af dem. Starter nummeret med 4 eller 5, så indeholder eternitpladen ikke asbest. Det modsatte er derimod tilfældet, hvis det starter med 0 eller 1.


Består dit tag af eternitplader, der indeholder asbest, så skal du være opmærksom på, at der er specielle regler for, hvordan du skal håndtere det, når det skal skiftes ud.



Konstruktion og levetid på et tag af bølgeeternit


Der er ikke krav om, at der skal laves undertag på et tag af bølgeeternit. Tagpladerne anses for at være 100% tætte, hvilket er det, der afgør, om det er nødvendigt med et ekstra tag. Samtidig kan tage af bølgeeternit gå ned til 14 grader i hældning. Det er derfor også relativt flade tage, der kan bruge tagplader af bølgeeternit.


Der er ikke nogle entydige tegn på, hvornår et tag af bølgeeternit er udskiftningsmodent. Selvom overfladen kan blive grim, så er det ikke nødvendigvis ens betydende med, at tagbelægningen skal skiftes eller er utæt. Det er dog vigtigt, at du holder øje med utætheder, da eventuel indtrængen af fugt laver skader på den underliggende konstruktion. Er der revnedannelser i tagpladernes top og bund, så er de ved at være for slidte, da revnerne øger risikoen for frostsprængninger og derfor utætheder.



Der findes flere tagplader fra Cembrit at vælge imellem


Cembrit er en stor producent af tagplader lavet af eternit. De producerer dem både af bølgeeternit, men også i andre versioner – eksempelvis også en version der minder meget om udseendet på et teglstenstag. Cembrits tagplader er stort set vedligeholdelsesfrie, samtidig med at de er hurtige og nemme at lægge. Her hos os fører vi dog også enkelte tagplader fra Plastmo, som er kendetegnet ved at være udformet i plast, så der kommer lysindfald gennem taget.


I denne kategori vil du dog primært finde tagplader af bølgeeternit. Dem findes der dog fire forskellige versioner af. De fås i både B5, B6, B7 og B9. Herunder kan du læse mere om de forskellige versioner af tagplader af bølgeeternit.



Cembrit B5


Det, der som udgangspunkt er den store forskel på de fire forskellige typer af tagplader fra Cembrit, er, hvor høje og brede buerne er på bølgeeternitten. På en tagplade B5 er bølgerne lave og flade. Tagpladen B5 benyttes oftest som tage på landejendomme og industribygninger, da de er velegnede til store tagflader. Eternitpladen B5 kommer i en grå og ubehandlet overflade, som falder godt ind i omgivelserne, så taget får et naturligt og rent udtryk.


Du finder hele vores sortiment af tagplader B5 i bølgeeternit fra Cembrit her. Er du i tvivl om, hvorvidt du har valgt den rette kategori, så lad vores kundeservice rådgive dig. Så er vi sikre på, du får de rigtige byggematerialer hjem.



Cembrit B6


Tagpladen B6 fra Cembrit har højere buer end B5’eren, men de er stadig relativt smalle. Denne type tagplade er velegnet til parcelhuse, men også større tagflader. Tagpladen B6 kommer i flere forskellige farver, så du kan få netop den, der passer til din bolig. Farverne er grå, mokka, sortblå og teglrød. Du kan samtidig også få en klar B6 tagplade, som fungerer som en mulighed for at få lys ind gennem taget.


Find alle vores B6 eternitplader fra Cembrit her. Mangler du vejledning i, hvordan du skal vælge den rette type, eller er du blot i tvivl om, hvordan de skal lægges. Så er vores kundeservice altid klar med hjælp.



Cembrit B7


B7 er den af Cembrits tagplader af bølgeeternit, der minder mest om udseendet på et tegltag, hvilket gør den ideel til et moderne parcelhus, så taget bliver en integreret del af arkitekturen. Tagplade B7 har høje, brede buer og kommer også i flere forskellige farver – for eksempel mokka, rødbrun, sortblå og teglrød.


Hvis du leder efter tagpladen B7 i bølgeeternit fra Cembrit, så er det her, du skal klikke. Vi har et dedikeret og hjælpsomt team af personale, som altid er klar til at hjælpe dig, hvis du skulle have spørgsmål til dine tagplader fra Cembrit.



Cembrit B9


Tagplader B9 fra Cembrit kommer i to udgaver – en B9 og en B9 MAX. Forskellen på de to er størrelsen, hvor B9 MAX er en større udgave af B9. Denne type tagplade har høje, brede buer, og egner sig godt til industribygninger, hvor der er en stor flade af tag. Tagpladen B9 af bølgeeternit kan fås i en naturlig cementgrå farve, mens B9 MAX kommer i både en grå, ubehandlet udgave, men også i én der er overfladebehandlet i sortblå.


Vores tagplade B9 og B9 MAX fra Cembrit finder du her. Skulle du have spørgsmål til produktet eller anvendelsen af det, så skal du blot tage kontakt til vores kundeservice. De er behjælpelige med gode råd og vejledning.



Ivarcem 700T


Udover tagplader fra Cembrit har vi også tagplade 700T fra Ivarcem. Dette er en tagplade i fibercement, der dækker 19% mere, da tagpladerne er ekstra brede. De fås i en naturlig grå farve, og de bruges mest til landbrugsbyggeri, industribyggeri og til idrætshaller. De er gennemfaldssikre, og der er ingen metallyde.


Se tagplade 700T fra Ivarcem her. Skal du have hjælp til at finde den rigtige tagplade, så lad vores veluddannede personale hjælpe dig. De kan besvare dine spørgsmål, så du er sikker på, at du køber de rigtige byggematerialer.



Så nemt er det at handle tagplader online


Tagplader er ikke det nemmeste byggemateriale at håndtere. Ofte fylder de en del og er tunge. Det behøver du dog slet ikke bekymre dig om, hvis du handler online. Så skal du nemlig blot vælge de materialer, du gerne vil købe, tilføje dem til kurven, betale og lade os bringe varerne ud til dig. Vi leverer i hele landet, så du angiver blot den adresse, du ønsker.


Vores leveringstid er mellem 1-3 hverdage, når du handler som privat. Er du derimod professionel, så tilbyder vi en endnu hurtigere levering, da vi ved, du er afhængig af vores levering, før du kan få klaret dit arbejde. Som professionel kunde har du mulighed for at få leveret senest kl. 7 hverdagen efter bestilling, hvis du er oprettet til natlevering.



Hos os er der altid mulighed for rådgivning


Her hos Optimera lægger vi stor vægt på, at du kan få god vejledning, så du får de rette materialer med hjem. Derfor sørger vi også løbende for, at vores personale bliver efteruddannet inden for byggebranchen. Sådan sikrer vi, at de altid giver kvalificeret rådgivning, hvis du har spørgsmål. Vores personale kan kontaktes via mail eller telefon, og du finder informationerne nederst på siden.


Vi lægger stor vægt på, at de byggematerialer, du finder hos os, er af en god kvalitet. Vi har derfor skrappe kvalitetskrav, som skal overholdes, hvis vi skal forhandle et produkt. Samtidig bestræber vi os på at give dig skarpe priser, så du har råd til netop de materialer, du gerne vil have.


Er du i tvivl, så står vi klar til at hjælpe dig:


Kundeservice: 

Tlf.: +45 48 78 44 55
Mail: kundeservice@optimera.dk

Læs mere
Restsalg

Varenummer:
{{SelectedVariant.Id}}
Centrallager:
{{SelectedVariant.Inventory}}
Lagerstatus:
På lager ( ) Ikke på lager
Lagerstatus:
Skaffevare
Se beholdning i butik
 
 
Varenummer:
{{product.Id}}
Centrallager:
{{product.Inventory}}
Lagerstatus:
På lager ( ) Ikke på lager
Lagerstatus:
Skaffevare
Se beholdning i butik
 
 
{{price.LabelString}} {{price.PriceString}}
Din pris: {{price.PriceNumber}}{{price.PriceUnit}}
Alle priser ekskl. moms Alle priser inkl. moms Pris kun ved kortbetaling på optimera.dk
Onlinepris: {{SelectedVariant.SalesPrice}} /{{product.PriceUnit}}
Alle priser inkl. moms
Pris kun ved kortbetaling på optimera.dk
Antal   /{{ product.PriceUnit }}
{{price.LabelString}} {{price.PriceString}}
Din pris: {{price.PriceNumber}}{{price.PriceUnit}}
({{product.LoadedPrice.AlternateUnit.SalesPrice}} / {{product.LoadedPrice.AlternateUnit.Identifier}})
Alle priser ekskl. moms Alle priser inkl. moms Pris kun ved kortbetaling på optimera.dk
Onlinepris: {{ product.Price }} /{{product.PriceUnit}}
({{product.LoadedPrice.AlternateUnit.SalesPrice}} / {{product.LoadedPrice.AlternateUnit.Identifier}})
Alle priser inkl. moms
Pris kun ved kortbetaling på optimera.dk
Antal   /{{ product.PriceUnit }}
{{ paging.pagingText }}