Gipsplader Søg
({{ resultsCount }} resultater)

Køb dine gipsplader online

Vi har et stort udvalg af gipsplader, der kan bruges til gipsvægge, gipslofter, vådrum, brandsikring og vindsikring – ja, ethvert formål. Så mangler du gipsplader til dit næste byggeprojekt, er du landet det helt rigtige sted. Det er lige meget, om du er professionel eller amatørhåndværker med fingrene rigtigt skruet på. Vi kan stå for dine byggematerialer.


Optimeras online byggemarked er stedet for dig, hvis du er på udkig efter byggematerialer af høj kvalitet til en skarp pris. Du kan handle præcis, når det passer dig og behøver ikke bekymre dig om, hvordan du skal få alle dine materialer med hjem – vi leverer nemlig til døren hurtigt og uden besvær. Vores personale er klar til at rådgive dig, hvis du har spørgsmål om specifikke produkter, eller blot er i tvivl om, hvordan du skal gribe et projekt an. Skriv eller ring til os, så er vi klar med en hjælpende hånd.



Gipsplader til ethvert formål


Gipsplader er et populært byggemateriale, da det er et naturligt og miljøvenligt materiale, der ikke indeholder støv og gasser, som påvirker indeklimaet. Desuden er gipsplader eftertragtede, da de er billige i forhold til andre materialer, lette at arbejde med og giver et flot, ensartet resultat, der er lige til at arbejde videre med, hvis du for eksempel skal sætte filt eller tapet op.


Gipsplader kan anvendes til stort set alle dele af et hus. Der er blot forskellige typer af gipsplader alt afhængigt af, hvad de skal bruges til. Nogle gipsplader er specielt konstrueret til gipsvægge, mens andre er lavet til vådrum, så den konstante fugt i rummet ikke ødelægger væggene over tid. Vi har et hav af forskellige gipsplader, så du kan helt sikkert finde netop dem, du skal bruge til dit byggeprojekt.



Hvad er gipsplader lavet af?


Gipsplader består ofte af en støbt gipskerne, som så beklædes med et lag af karton på begge sider. Kernen består af de naturligt forekommende gipskrystaller, der kombineres med vand. Efter tilsætningen af vand størkner gipsen og bliver efterfølgende næsten lige så hårde som sten. Det er den lette fremstilling og robusthed, der gør gipspladerne populære i byggeriet.


Samtidig er gips et miljøvenligt byggemateriale, da det for det første er baseret på et naturligt materiale, men også fordi det er muligt at genanvende brugte gipsplader. Disse kan blot knuses og tilsættes i de nye gipsplader, der skal konstrueres. På denne måde sikrer man, at der ikke går en masse materialer til spilde.


Skal du bruge gipsplader til dit byggeri? Så kan du herunder læse mere om de forskellige typer af gipsplader, du kan få hos os. Vi vejleder dig om, hvad de hver især har af egenskaber, og hvad du skal være opmærksom på, når du bruger dem.



Almindelige gipsplader


Almindelige gipsplader anvendes som loft- og vægbeklædning i mange huse. Dog er det vigtigt, at det er rum, der har en normal luftfugtighed og temperatur. Skal du have gipsplader til andre rum, som vådrum eller bryggerser, hvor der vil være lavere temperaturer eller højere fugtighed, så skal du bruge nogle andre gipsplader.


Normalt beklæder du vægge med to lag gipsplader. Sådan opnår du nemlig den optimale stabilitet, brand- og lydisolering. Gipsplader kommer i mange forskellige størrelser og tykkelser. Hvad for en type du bør bruge kommer an på, hvordan arbejdet skal udføres, og hvordan det endelige resultat ønskes.


Du kan se hele vores sortiment af almindelige gipsplader her. Har du spørgsmål til, hvilke gipsplader du skal bruge, så kan du blot kontakte vores kundeservice. De står klar til at rådgive dig inden for vores åbningstid.



Vådrumsgips


Vådrumsgips er beregnet til rum, hvor der er en høj luftfugtighed, som der for eksempel er på et badeværelse. Vådrumsgips er gipsplader, der er imprægneret med fugtafvisende imprægnering, så de netop kan modstå den højere luftfugtighed. Grunden til, at du skal anvende vådrumsgips i vådrum, er, at almindelige gipsplader på sigt vil smuldre på grund af fugten. Gips er jo, som beskrevet ovenfor, kun hårdt, når det er størknet. På grund af imprægneringen så har vådrumsgips ofte en mere blågrønlig farve, der gør dem lettere at kende fra de almindelige gipsplader.


Når du skal arbejde med gipsvægge på dit badeværelse, er det vigtigt, at du skelner mellem fugtzoner og vådzoner. Den store forskel på de to er, at væggene i vådzoner bliver direkte udsat for vand, mens de i fugtzonerne kun bliver udsat for fugten. Vådrumsgips kan ikke anvendes alene, hvis der er tale om en vådzone. Her skal vådrumsgips beklædes med et MK-godkendt flisesystem, som sikrer, at vandet ikke vil ødelægge konstruktionen over tid.


Skal du bruge vådrumsgips til dit badeværelse? Så kan du finde den i vores sortiment af vådrumsgips. Vi er klar til at vejlede dig, hvis du har nogle spørgsmål omkring materialet eller opsætning. Kontakt blot vores kundeservice.



Vindgips

Vindgips er blevet et ofte anvendt produkt, når der skal opsættes vindspærre. Både fordi vindgips er nemt og fleksibelt at arbejde med, men også fordi det ikke er et materiale, der har en lav Z-værdi. Z-værdi står for vanddampdiffusionsmodstand og betyder på mere almindeligt sprog, at der kan trænge fugt igennem gipsplader af vindgips. Det vil sige, at opstår der fugt på indersiden af din vægkonstruktion, så kan fugten passere gennem pladerne af vindgips og blive ventileret bort.


Vindgips opsættes på indersiden af ydervægskonstruktionen for at forhindre, at det ikke blæser ind i isoleringen, så den taber noget af sin evne, men også for at undgå fugtophobninger i konstruktionen. Vindgips beskytter derfor de bagvedliggende materialer. Vindgips er, ligesom vådrumsgips, imprægneret, så det kan modstå en større fugtpåvirkning.


Selvom vindgips er et uorganisk materiale, der samtidig også er imprægneret, så anses det stadig for at være fugtfølsomt, og det skal derfor ikke placeres så langt nede i konstruktionen, at det er i direkte kontakt med terrænet, fundamentet eller lignende. Samtidig skal der forholdsvis hurtigt efter montering af vindgips lukkes af med ydervægge, så vindgipsen ikke når at få for meget direkte påvirkning af vand.


Hvis du mangler vindgips, kan du købe det her. Har du brug for hjælp til at vælge det helt rigtige byggemateriale, så er vores kundeservice behjælpelige. Giv dem et kald eller skriv en mail, så er der hjælp at hente.



Brandgips


Brandgips kan være en god løsning, når du skal sikre dit hjem mod brand. Brandgips er en type af gipsplader, der er mere modstandsdygtig overfor brand. Brandgips er gipsplader, der kan være tilsat ler, mineraler og glasfibre, hvilket gør at de arbejder mindre, når de udsættes for brand. Selvom almindelige gipsplader også er kategoriseret som ikke brandbart materiale, så er de alligevel ikke helt så sikre som nogle af brandgips.


Det er nødvendigt, at du sætter dig ind i reglerne for brandsikring, hvis du skal bygge nyt hus eller evt. blot lave en renovering eller ombygning af dit eksisterende. Brandsikkerheden må nemlig ikke blive forværret af en ombygning. Helst skal bygningens brandsikkerhed hæves, så den i fremtiden er endnu mere sikker. Dette kan du for eksempel gøre ved hjælp af brandgips.


Se vores brandgips her. Mangler du vejledning i, hvornår det er ideelt at bruge brandgips kontra almindelige gipsplader, så kontakt vores kundeservice. De hjælper gerne med dine spørgsmål. Kontakt dem på enten mail eller telefon.



Gulvgips


Når du skal lægge gulv, er gulvgips et populært materiale som undergulv. Et undergulv er nødvendigt, hvis du har brug for en stabil, lige flade, hvor det rigtige gulv kan lægges ovenpå. Der er flere andre materialer, du kan vælge at bruge i stedet for gulvgips (eksempelvis spånplader eller krydsfinérplader), dog har gulvgips den fordel, at det er brandhæmmende, er et uorganisk materiale og kan virke lydisolerende på for eksempel trinlyde osv.


Gulvgips er, som nævnt, et organisk materiale, hvilket betyder, at det ikke udvider sig og krymper, som temperaturen i rummet ændrer sig. Derfor får du med gulvgips en fuldstændig fast gulvbelægning, der ikke ændrer sig med tiden. Gulvgips kan benyttes i alle typer rum, hvor der er en almindelig temperatur. Benyt dog ikke gulvgips i badeværelset, da der skal nogle specielle gulvtyper til i disse rum grundet den store mængde fugt.


Du finder vores gulvgips her. Har du spørgsmål omkring gulvgips? Så lad vores kundeservicemedarbejdere guide dig, så du får de helt rigtige byggematerialer hjem.



Renoveringsplader af gips


Renoveringsplader af gips er gode, når der skal renoveres indervægge og loftsplader. Renoveringspladerne består af tynde gipsplader, der kan skrues eller limes på den allerede eksisterende konstruktion. Er det derfor kun en enkelt væg i dit hus, der har brug for en kærlig hånd, så kan du skrue renoveringsplader af gips op, og så vil din væg igen kunne blive flot.


Renoveringspladerne af gips er så tynde, at de er formbare, og de kan derfor også anvendes på buede konstruktioner. Renoveringsplader af gips har de samme gode egenskaber som almindelige gipsplader.


Se vores renoveringsplader af gips her. Er du i tvivl om, hvorvidt det lige er renoveringsplader af gips, du har brug for i netop dit tilfælde? Lad vores medarbejdere guide dig. De kan kontaktes på mail eller telefon i hele vores åbningstid.



Hård gips


Hård gips er en ekstra holdbar form for gipsplade, der minimerer skader på væggen betragteligt. Samtidig er hård gips skruefast og giver øgede lydisolerende egenskaber. Vores gisplader af hård gips er samme tykkelse som almindelige gipsplader, hvilket betyder at du kan bruge dem ved ekstra udsatte steder, mens resten af gipsvæggen består af almindelige gipsplader.


Med vægge af hård gips kan du bygge højere og stivere vægge. Ofte benyttes hård gips til beklædning af indervæggene, hvor der er ekstra stor risiko for stød og slitage. Måske skal børnenes værelse beklædes med hård gips, mens de voksnes soveværelse ikke behøver? Sådan kan du sikre dig, at dine vægge holder længst muligt.


Leder du efter hård gips? Så se alle vores gipsplader af hård gips her. Skulle du have spørgsmål til materialet, så er vores kundeservice klar til at hjælpe dig. Vi vil jo allerhelst have, at du får de rigtige byggematerialer hjem i første omgang.



Online byggemarked giver større fleksibilitet til dig


Med vores online byggemarked ønsker vi, at du får større fleksibilitet, når du handler byggematerialer som gipsplader. Du skal ikke afsætte tid fra din dyrebare lørdag formiddag for at køre i byggemarked, hvis du egentlig hellere vil klare indkøbene i fred og ro en onsdag aften. Vi giver dig nemlig mulighed for at handle gipsplader og andre byggematerialer, præcis når det passer dig.


Online kan du tjekke hele vores sortiment eller søge specifikke produkter frem, som du ved, du skal bruge. Og du behøver ikke engang at bekymre dig om at få byggematerialerne hjem. Vi sørger nemlig for, at alle dine varer bliver leveret lige til døren inden for 1-3 hverdage. Er professionel kunde, er du garanteret dag-til-dag levering. Er du oprettet til natlevering, får du dine varer leveret allerede inden kl. 7 dagen efter på den anviste byggeplads eller adresse.



Få kvalificeret rådgivning i køb af gipsplader


Når du skal købe de helt rigtige gipsplader til dit projekt – ligegyldigt om det er vådrumsgips, vindgips, brandgips, gulvgips eller en helt anden type gipsplade – er det nødvendigt med god og kvalificeret rådgivning, så du kommer godt i mål. Alt vores personale er byggefagligt uddannet, så de kan være behjælpelige med byggetekniske og produktspecifikke detaljer. Så har du et spørgsmål? Så er vi klar til at besvare dem.


Vi sælger kun byggematerialer og gipsplader, der er af en god kvalitet. Derfor finder du ikke de allerbilligste produkter i vores sortiment. Vi mener simpelthen ikke, at vi kan stå inde for kvaliteten af disse. Vi går dog ind for, at du ikke skal betale for meget. Derfor har vi naturligvis skarpe priser.


Har du spørgsmål? Så kontakt os:

Kundeservice:
Tlf.: +45 48 78 44 55
Mail: kundeservice@optimera.dk

Læs mere
Restsalg

Varenummer:
{{SelectedVariant.Id}}
Centrallager:
{{SelectedVariant.Inventory}}
Lagerstatus:
På lager ( ) Ikke på lager
Lagerstatus:
Skaffevare
Se beholdning i butik
 
 
Varenummer:
{{product.Id}}
Centrallager:
{{product.Inventory}}
Lagerstatus:
På lager ( ) Ikke på lager
Lagerstatus:
Skaffevare
Se beholdning i butik
 
 
{{price.LabelString}} {{price.PriceString}}
Din pris: {{price.PriceNumber}}{{price.PriceUnit}}
Alle priser ekskl. moms Alle priser inkl. moms Pris kun ved kortbetaling på optimera.dk
Onlinepris: {{SelectedVariant.SalesPrice}} /{{product.PriceUnit}}
Alle priser inkl. moms
Pris kun ved kortbetaling på optimera.dk
Antal   /{{ product.PriceUnit }}
{{price.LabelString}} {{price.PriceString}}
Din pris: {{price.PriceNumber}}{{price.PriceUnit}}
({{product.LoadedPrice.AlternateUnit.SalesPrice}} / {{product.LoadedPrice.AlternateUnit.Identifier}})
Alle priser ekskl. moms Alle priser inkl. moms Pris kun ved kortbetaling på optimera.dk
Onlinepris: {{ product.Price }} /{{product.PriceUnit}}
({{product.LoadedPrice.AlternateUnit.SalesPrice}} / {{product.LoadedPrice.AlternateUnit.Identifier}})
Alle priser inkl. moms
Pris kun ved kortbetaling på optimera.dk
Antal   /{{ product.PriceUnit }}
{{ paging.pagingText }}