Døre Søg
({{ resultsCount }} resultater)

Find dine nye døre og karme online

Døre og karme er en fast bestanddel af ethvert hus. Er du på udkig efter nogle nye, så kan vi helt sikkert hjælpe dig. Vi har flere forskellige typer – indvendige døre, udvendige døre, udhusdøre og glasdøre. Og du behøver ikke bekymre dig om at få dine nyindkøbte døre hjem, for vi leverer lige til døren. Nemmere bliver det ikke.


Optimera er et stort online byggemarked og trælast, hvor du finder et hav af værktøj, byggematerialer og træ. Vi servicerer alle fra den private gør det selv-mand til professionelle håndværkere, og vi vil også gerne hjælpe dig. Du får døre, karme og andre byggematerialer af en høj kvalitet og til en skarp pris. Lad os hjælpe dig i gang med dit næste byggeprojekt.



Sådan finder du den rigtige dør til dit hus

Er dine gamle døre ved at give op, eller skal du ud og finde dem, der skal bruges i dit nye hus? Så kan du med fordel starte din jagt her hos Optimera. Vi har mange indvendige døre i flere forskellige look, så du finder lige netop det, der passer til din bolig. Det er nemlig ikke så ligetil at finde den rette dør.


Først og fremmest skal den passe i størrelsen, så du skal have målt grundigt op. Derudover skal du finde den type dør, som vil passe bedst ind i dit hjems indretning og byggestil. Sidst, kan det være nødvendigt at sætte sig eget personlige præg på døren, hvis den for eksempel skal have en speciel farve eller lignende.



Mål rigtigt op til din nye dør

At døren passer ordentligt i døråbningen er helt essentielt for, at du får et godt resultat med dine nyindkøbte dør. Det er ligegyldigt, om det er en indvendig dør eller en udvendig, når det kommer til, hvordan du skal måle op. Herunder giver vi dig et par gode råd til, hvordan du bedst får målt op til dine nye dør – så er vi helt sikre på, du får de rigtige døre leveret:


Står du med et nybyggeri, hvor du skal have sat både døre og karme i, så skal du starte med at måle hele dørhullet op. Dørhullet er det hul, der er lavet i murværket, så der kan komme en dør i. Når du måler det op, så skal du måle både bredde og højde fra mursten til mursten, så du får hele hullets størrelse. Sådan får du fundet ud af, hvad du har af plads til karm og dør.


Karmen er det træværk, der skal være inde i selve dørhullet, og som vil holde døren på plads. Karmen skal passe til murens tykkelse, så den ikke er hverken bredere eller tyndere, da det vil give et rodet udtryk. Når du skal måle op til karme så sørg for at indregne 12 mm afstand til væg og gulv hele vejen rundt. Du skal derfor lægge 24 mm til det endelige mål både i højden og i bredden.


Sidder der allerede karme i dørhullet, så bør du måle afstanden mellem karmene. Har du allerede en eksisterende dør, så er det ligeledes en god ide at måle den, da den har de rette mål, der kan passe i det eksisterende. Husk at tænke over, hvorvidt din dør er højre eller venstrehængt, så du placerer dørhåndtag og hængsler i den rigtige side af døren. De fleste nye indvendige døre er monteret med snap-in hængsler, som betyder at du nemt kan vende døren som du vil.


Er der en gammel indvendig dør, der skal afmonteres, før den nye kan komme på plads, så er det en smal sag at skifte en dør. Du kan muligvis tage døren af hængslerne, men det vil stadig være nødvendigt at skrue hængslerne af, så der kan blive plads til dem, der skal bruges til den nye dør.



Hvilken type dør skal du vælge?

Når du har fået målt op til dine nye dør, så er det tid til at overveje, hvilken type dør der vil passe til din bolig. Selvom en dør ikke er noget, du nødvendigvis tænker så meget over i hverdagen, så er det et afgørende element, at du får en dør, der passer til resten af indretningen og husets type, så der er harmoni.


Der findes mange forskellige typer af indvendige døre – fyldningsdøre, glatte døre og glasdøre er blot nogle af dem. Fyldningsdøre er typiske i ældre byggerier og kan beskrives ved, at de er bygget op af en ramme, hvor der så er en tyndere, høvlet plade i midten. Pladen i midten kaldes en fyldning. Den gamle type fyldningsdøre er typisk massive, men i dag kan du også få celledøre som fyldningsdøre.


Glatte døre er den mest anvendte type af døre i nyere byggerier. De er oftest bygget op af en hård ramme, hvor kernen så enten er spånplader eller en anden type fyld. Oftest kan du købe dem i hvid og så selv efterbehandle dem, hvis du har behov for, at døren er en anden farve. Eller du kan bestille døren hos leverandøren i den farve du ønsker. De fleste døre leveres med låsekasse, men dørhåndtag skal du selv finde. Så kan du også her sætte dit præg på, hvordan det skal se ud i stil og farve.


Endnu en mulighed, når du skal vælge indvendige døre, er en glasdør. En glasdør er helt ideel, hvis du har to rum, som du ønsker at knytte bedre sammen, så man kan se ind i det ene, selvom døren er lukket. Samtidig kan det også være en fordel, hvis rummet har tendens til at være mørkt, da en glasdør tillader lyset at komme igennem.


Døre kan også skulle have flere funktioner end blot at kunne afskærme. En branddør kan for eksempel hæmme en brand i at sprede sig, hvis uheldet skulle være ude. Der kan være helt konkrete krav, der gør det nødvendigt med en branddør et sted i din bolig, men det kan også være et valg, du selv vælger.


Hvis du mangler indvendige døre, du er du kommet til det rette sted. Vi har et stort udvalg af indvendige døre, hvor du finder fyldningsdøre, glasdøre og glatte døre i både massiv og celledør. Mangler du vejledning, så du får den rigtige dør hjem? Lad vores kundeservice hjælpe dig.

 


Hvordan maler du din dør?

Hvis du har indkøbt en flot ny dør, men du godt lige kunne tænke dig, at den fik en anden farve, så er der også råd for det. Du kan nemlig nemt male dine døre og på den måde give dem præcis den finish, du ønsker. Herunder beskriver vi, hvilken fremgangsmåde du bør følge, hvis du skal male din indvendige dør.


Start med at skrue dørhåndtag og rosetter af, hvis de allerede er monteret på døren. Sådan får du den nemmeste flade at male på, og samtidig sikrer du, at du får et flot ensartet resultat. Start med at rense døren så den bliver fri for gammel snavs og lignende. Herefter sliber du overfladen, så den bliver mere ru og derfor tager bedre imod malingen. Husk at børste alt støvet væk, når du har slebet døren.


Nu er du klar til at male døren. Brug en rulle, hvis det er en glat overflade, da det er nemmere og giver en flottere overflade end med en pensel, hvor du risikerer, at der kommer synlige penselstrøg. Lad døren tørre godt inden du bruger den, så du ikke får ridser i malingen.



Karme og gerigter

Når du skal købe ny dør, kan det være nødvendigt med nye gerigter/indfatninger, så du får et flot resultat. Der findes forskellige typer af gerigter /indfatninger – både glatte og med forskellige udskæringer. Hvad der vil passe i dit hjem afhænger af stilen i resten af huset, men også af typen på din dør. Gerigter / indfatninger kommer i flere forskellige størrelser både i bredden og længden.


Gerigter/indfatninger kan, ligesom døre, males, så du får netop den farve, du vil. At male gerigter er stort set samme fremgangsmåde som med døren (beskrevet ovenfor). Dog kan du sandsynligvis ikke male dine paneler med en rulle, hvis de har udskæringer, da overfladen ikke er helt plan.


Ved du ikke helt, hvad du skal bruge? Så lad kundeservice vejlede dig.



Køb dine døre og karme online

Vi vil gøre det nemt for dig, når du skal købe nye døre og karme, så du ikke skal passe din tid ind efter vores åbningstider. Derfor har vi lavet et online byggemarked, hvor du kan finde alle vores døre og karme præcis, når det passer dig. Du kan bestille varer 24 timer i døgnet alle ugens dage, og du behøver heller ikke bekymre dig om, hvordan du får transporteret dine nye døre hjem, for vi kan også klare levering.


Vores leveringstid er mellem 1-3 hverdage, så du behøver ikke vente længe på dine byggematerialer. Er du en af vores professionelle kunder, så ved vi, at leveringstider kan være en stor del af, hvorvidt du kan gøre dine kunder tilfredse. Du kan derfor få levering senest dagen efter. Naturligvis leveret på lige den adresse du ønsker.



Optimera er kvalitet til en god pris

Hos os er det vigtigt, at du ender med et godt resultat, når du skal skifte døre, karme eller en helt tredje ting. Vi ved at for at kunne leve op til det mål, så skal vi kunne levere gode produkter af en høj kvalitet og samtidig rådgive, så du ved, hvordan du skal bruge de materialer, du køber. Alle vores ansatte er derfor byggefagligt uddannet, så de bedst muligt kan vejlede dig.


Du finder ikke de allerbilligste materialer i vores sortiment. Vi tror nemlig ikke på, at de vil kunne give dig et tilfredsstillende resultat. Det betyder dog ikke, at du skal betale for meget. Vi har nemlig konkurrencedygtige priser.


Er du i tvivl om noget, så henvend dig endelig her. Vi står klar til at hjælpe:

Kundeservice: 
Tlf.: +45 48 78 44 55
Mail: kundeservice@optimera.dk

Læs mere
Restsalg

Varenummer:
{{SelectedVariant.Id}}
Centrallager:
{{SelectedVariant.Inventory}}
Lagerstatus:
På lager ( ) Ikke på lager
Lagerstatus:
Skaffevare
Se beholdning i butik
 
 
Varenummer:
{{product.Id}}
Centrallager:
{{product.Inventory}}
Lagerstatus:
På lager ( ) Ikke på lager
Lagerstatus:
Skaffevare
{{product.DeliveryText}} levering
 
Se beholdning i butik
 
 
{{price.LabelString}} {{price.PriceString}}
Din pris: {{price.PriceNumber}}{{price.PriceUnit}}
Alle priser ekskl. moms Alle priser inkl. moms Pris kun ved kortbetaling på optimera.dk
Onlinepris: {{SelectedVariant.SalesPrice}} /{{product.PriceUnit}}
Alle priser inkl. moms
Pris kun ved kortbetaling på optimera.dk
Antal   /{{ product.PriceUnit }}
{{price.LabelString}} {{price.PriceString}}
Din pris: {{price.PriceNumber}}{{price.PriceUnit}}
({{product.LoadedPrice.AlternateUnit.SalesPrice}} / {{product.LoadedPrice.AlternateUnit.Identifier}})
Alle priser ekskl. moms Alle priser inkl. moms Pris kun ved kortbetaling på optimera.dk
Onlinepris: {{ product.Price }} /{{product.PriceUnit}}
({{product.LoadedPrice.AlternateUnit.SalesPrice}} / {{product.LoadedPrice.AlternateUnit.Identifier}})
Alle priser inkl. moms
Pris kun ved kortbetaling på optimera.dk
Antal   /{{ product.PriceUnit }}
{{ paging.pagingText }}