Brugervilkår optimera.dk

Nedenstående vilkår finder anvendelse når du anvender vores hjemmeside Optimera.dk, herunder tilmelder dig vores services og medlemsklubber via hjemmesiden.


Hjemmesiden er ejet og drevet af:

Optimera A/S (Saint-Gobain Distribution Denmark A/S)
Park Allé 370
DK-2605 Brøndby
Danmark
CVR.: 81 82 25 14
Kundeservice: (+45) 48 78 44 55
Telefon: (+45) 48 78 40 00
Fax: (+45) 48 78 42 01
Web: www.optimera.dk

 

Version 1.0

 

  1. Tilmelding som bruger
    Såfremt du ønsker at benytte vor online services og/eller handle via Optimea.dk skal du tilmeldes som bruger. Optimeras kunder kan tilmelde sig Optimera.dk ved henvendelse til den sælger/butik, de er tilknyttet eller ved at benytte vores online tilmeldingsformular.

    Ved tilmelding som bruger af Optimera.dk, vil du få tildelt et unikt brugernavn og adgangskode. Brugernavn og adgangskode er helt personlige oplysninger, som du er forpligtet til at holde for dig selv og derfor ikke må overdrage til andre. Vi opfordrer desuden til at ændre adgangskode jævnligt for at undgå misbrug.

  2. Handelsbetingelser
    Al handel foregår i henhold til Optimeras gældende salgs- og leveringsbetingelser

  3. Personlige oplysninger
    Vi behandler persondata og har derfor vedtaget en privatlivspolitik, der fortæller dig, hvordan vi behandler dine data. Vi respekterer alle ønsker om hemmeligholdelse af personlige oplysninger, og vi er opmærksomme på behovet for hensigtsmæssig beskyttelse og forsvarlig behandling af alle persondata, som vi modtager. Du kan læse nærmere om vores privatlivspolitik her

  4. Cookies
    Når du besøger vores hjemmesider, indsamles der oplysninger om dig, som bruges til at tilpasse og forbedre vores indhold og til at øge værdien af de annoncer, der vises på siden.

    Ved at benytte vores hjemmesider giver du udtrykkeligt dit samtykke til vores cookiepolitik og indsamlingen af oplysningerne om dig. Denne cookiepolitik gælder uanset hvordan du får adgang til vores hjemmesider, herunder via mobilenheder.

  5. Ejendomsret og immaterielle rettigheder
    Alt indhold på Optimera.dk, herunder tekst, grafik, billeder, produktnavne, logoer, ikoner og software, tilhører Optimera, og vi forbeholder os enhver ejendomsret og immateriel rettighed til indholdet. Du må kun anvende indholdet til privat brug og må ikke videregive, bruge eller på anden måde udnytte indholdet uden Optimeras forudgående skriftlige samtykke.

  6. Links til tredjeparts websider
    Optimera.dk kan indeholde links til tredjeparters websider. Optimera bærer ikke ansvaret for de pågældende websider, og brugen af disse sker på eget ansvar.

  7. Support eller reklamation
    Hvis du har brug for support i forbindelse med din brug af Optimera.dk, eller hvis du ønsker at fremsætte såvel ros som reklamation, kan du henvende dig til Optimeras Kundeservice på tlf. 48 78 44 55 eller skrive til kundeservice@optimera.dk

  8. Ansvarsfraskrivelse
    Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysninger og funktioner på Optimera.dk er korrekte og uden fejl, men kan ikke garantere dette, og vi påtager os ikke noget ansvar for fejl, udeladelser og nedbrud og for tab som følge af din brug af Optimera.dk.
     
  9. Misligholdelse af vilkår
    Optimera forbeholder sig retten til uden varsel at slette dig som bruger, såfremt du misligholder nærværende vilkår. Optimera ønsker naturligvis et godt forhold til enhver af vores brugere, og vores Kundeservice vil i tilfælde af misbrug, som hovedregel kontakte dig med henblik på at finde ud af, om misbruget skyldes en uforsætlig handling fra din side. Du bør dog i alle tilfælde, hvor du er i tvivl om regler og vilkår, henvende dig til Optimeras Kundeservice, så du kan få vejledning i og forklaring på korrekt brug af Optimera.dk.

  10. Ændring af vilkår
    Optimera forbeholder sig ret til med 14 dages varsel at ændre nærværende vilkår. Meddelelse om ændringer vil blive givet til dig, når du besøger hjemmesiden.