Sådan tænder du rigtigt op i din brændeovn

Sådan tænder du rigtigt op i din brændeovn

 

Brændeovne er både hyggelige og nyttige i den kolde tid, men de udsender store mængder af små partikler, der kan være sundhedsskadelige.

 

Derfor har Miljøministeriet lavet nogle retningslinjer for, hvordan du bedst tænder op, så du minimerer sod, røg og partikler - og for de fleste vil det være en helt ny måde at tænde op på.

De 4 gode råd er:

  • Tænd op oppefra ikke nedefra
  • Brug kun rent og tørt træ
  • Tilfør masser af luft
  • Ryger det, så fyrer du ikke korrekt

 

.. læs mere på siden her

Se i denne video fra Tænk Forbrugerstyrelsen, hvordan du tænder op optimalt ifht. miljøet

 

1. Tænd op oppefra - ikke nedefra

De fleste af os har nok været vant til at tænde op nedefra - men faktisk anbefaler Miljøministeriet det modsatte: Man skal tænde op ovenfra og ned, så træet brænder ud lige som et stearinlys. Det kræver en del mere pindebrænde end den traditionelle metode, men til gengæld brænder ilden renere. Helt konkret gør du sådan her:

  • Placér to til seks store (men ikke for store!) stykker brænde i bunden afhængigt af, hvor stor din brændeovn er. Læg dem gerne i flere lag - og læg dem i samme retning i hvert lag.
  • Læg ganske småt pindebrænde i lag ovenpå de to stykker brænde - sørg for, at der er luft imellem. Du skal ca. bruge fire stykker pindebrænde i hvert lag, og de vendes alle i samme retning i hvert lag. Skift retning mellem lagene. Læg lidt papir eller optændingsbriketter mellem lagene.
  • Tænd op i den øverste del.
  • Lad flammerne arbejde sig oppefra og ned.
  • Skru først ned for lufttilførslen til brændeovnen, når flammerne bliver blålige.


Men hvorfor nu det? Jo, når man tænder op i bunden af ovnen afbrændes hele brændemængden på én gang. Det kan skabe områder med lavt indhold af ilt, hvilket hæmmer forbrændingen. Så opstår der tjæregasser, og det er dem, der indeholder de forurenende partikler - som i øvrigt også kan give problemer med løbesod. Tjæregasserne vil ryge op i skorstenen indtil brændeovnen bliver varm nok til at træet brænder rent; det kræver en forbrændingstemperatur på 680°C.

Du undgår problemer med tjæregasser ved at tænde op fra oven som beskrevet ovenfor. Her afbrændes gasserne løbende, idet ilden breder sig nedad og til sidst antænder de store brændestykker. Det reducerer faktisk udledningen af partikler med 50 til 80% i forhold til den traditionelle optændingsmetode.

 

2. Brug kun rent og tørt træ

Dette råd kender alle: Dit brænde skal være tørt og rent. Og du må selvfølgelig ikke fyre med behandlet træ, f.eks. imprægneret træ, paller, spånplade, møbeltræ osv. Det er rent faktisk forbudt. Det er det ikke at afbrænde glittet og farvet pap og papir (f.eks. reklamer) - men du bør lade være alligevel, fordi det udvikler skadelig røg.

Vådt træ er aldrig godt at fyre med. Du får ikke nok varme ud af det, fordi energien går til spilde på at tørre brændet i ovnen - og det udsender langt flere partikler og sod, der kan give løbesod. I værste fald risikerer du en skorstensbrand.

Men hvornår er brændet så tørt? Når det har ligget længe nok! Det bør ligge i ca. 1 ½ til 2 år efter det er savet og kløvet, og det skal være lagret, så luften kan cirkulere mellem træet. Teknisk set bør brændet højst have et vandindhold på 18%, når det skal bruges; det kan du tjekke med en særlig fugtighedsmåler. Du kan også blot løfte på brændet: vådt brænde er naturligt nok tungere end tørt. Hvis du slår to brændestykker mod hinanden, giver vådt brænde en dump lyd, mens tørt brænde har en skarpere klang.

Endelig får du den mest effektive forbrænding med små stykker brænde - tyndt brænde varmes hurtigere op. De fleste danskere bruger faktisk brændestykker, der er for store til deres brændeovn. Som man siger: tykt brænde bliver til tyk røg.  Læs flere tips om brænde


3. Tilfør masser af luft

Vær ikke nærig med lufttilførslen! Ild kræver ilt, så forbrændingen bliver renest, når du tilfører så megen luft som muligt under optændingen. 

Det betyder ikke nødvendigvis at lågen skal stå åben! Den bedste lufttilførsel vil variere fra den ene brændeovn til den anden; men generelt kan det siges, at de fleste brændeovne har en primær og sekundær lufttilførsel. Spjældet til den primære lufttilførsel sidder typisk i askeskuffen; her kommer der luft ind i brændkammeret luft nedefra. Det bruges ved optænding . Spjældet til den sekundære lufttilførsel sidder længere oppe på ovnen (ofte i ovndøren eller lige over); her kommer der luft ind til røggasserne over brændet. Det bruges under hele fyringen.

Når du tænder op, skal både det primære og sekundære luftspjæld stå helt åbne. Når der er godt gang i ilden kan du skrue ned for den nederste lufttilførsel, mens den øverste stadig står åbent.

Når der kun er gløder tilbage, kan du lukke næsten helt for det nederste spjæld - og skrue ned for det øverste. Med nogle brændeovne kan du lukke helt for luften. Du behøver først at lægge mere brænde på, når du mærker, at rummet mangler varme. Når du lægger nyt brænde på, skal du skrue op for luften igen, indtil flammerne går fra mørke til lyse.

Lad være med at brænde over - altså lægge brænde på og lukke for luften om natten. Moderne brændeovne er simpelt hen ikke konstrueret til det; røgen bliver for kold og danner sod. Selv om det er rart at have gløder om morgenen, har det store ulemper: du sender en masse sundhedsskadelig røg ud til naboerne, og du fylder din egen skorsten med sod.  I værste fald kan kulilte sive ud i dit hus om natten - og det kan være dødsensfarligt.

 

4. Ryger det?

Hold øje med røgen; der skal faktisk helst ikke være nogen! Når du fyrer korrekt, vil røgen fra din skorsten være næsten helt usynlig og ikke lugte grimt. Hvis røgen derimod er tydelig, måske endda sort, og lugter grimt er der noget galt: træet er for vådt, forbrændingen får ikke nok luft eller lignende.