Inspiration / Gør det selv inde / Gulve / Tips om gulvvarme

Tips om gulvvarme

 

Hjertet i dit gulvvarmesystem er varmekredsfordelen. Det placeres centralt i det område, hvor varmerørene skal lægges. Varmekredsfordelere findes i forskellige størrelser og kan have fra 2 til 12 gulvvarmekredse. Fra varmekilden (centralvarme, oliefyr osv) trækkes ledninger til fordeleren, og så sørger den for at fordele varmen til hver enkelt gulvvarmeslange. Det giver mulighed for at regulere varmen i hvert enkelt rum uafhængigt af hinanden. Termostaterne i hvert enkelt rum kommunikerer nemlig med motorventiler i varmekredsfordeleren, og de ventiler regulerer flowet til gulvvarmeslangerne efter behov.

 

Gulvvarme under trægulve

Du kan fint installere gulvvarme under et trægulv, men gulvet må ikke være for tykt - hvis det er tykkere end 25 millimeter, bør du søge eksperthjælp, for så skal du bruge varmere vand end sædvanligt. Man siger normalt, at trægulvets overfladetemperatur ikke må overstige 25-27 grader; hvis den bliver varmere, kan gulvet tage skade. Du kan indbygge en føler, der reagerer ved at skrue ned for varmen, hvis gulvets temperatur bliver for høj.


Du kan lægge både el- og vandbaseret gulvvarme under trægulve, der ligger oven på beton eller på strøer af træ. Vær dog opmærksom på, at du skal bruge et elvarmesystem, der er specielt beregnet til trægulve, så gulvet ikke bliver for varmt.


Når trægulvet ligger oven på beton, vil man typisk støbe eltråde ind ca. 3 cm under betongulvets overflade, mens slanger til vandbaseret gulvvarme kan ligge op til 9 cm under gulvets overflade; optimalt bør de ligge mellem 4 og 8 mm fra overfladen. Når eltrådene støbes ind i betonen, skal de varme hele betongulvet op for at have deres virkning. Dermed får du ikke så stor glæde af den hurtige reaktionstid, som elgulvvarme ellers kan give.

 

Hvis trægulvet oven på betonen lægges som svømmende gulv - altså uden at være gjort fast til underlaget - kan du undgå de revner mellem gulvplankerne, der ellers ville opstå, når træet arbejder. I et svømmende gulv opstår revnerne kun langs kanterne, hvor de vil være skjult af fodpanelet.

 

Husk membran i vådrum

Når du installerer gulvvarme i badeværelset eller et andet vådrum, skal du huske at lægge en membran mellem rørsystemet og gulvet.

 

Trådløs gulvvarme

I dag kan du også få trådløs gulvvarme, der giver adgang til en række smarte funktioner - f.eks. kan du styre den via computer og SMS, så du kan tænde for varmen på forhånd fra et helt andet sted. Samtidig betyder trådløs gulvvarme at du slipper for at fræse ledninger ind og trække ledninger til hvert rum.

 

Tips til arbejdet

• Lad være med at lægge gulvvarmeslanger under f.eks. køkkenskabe og indbyggede badekar. Der er ingen grund til at varme skabene op, og slanger under fast inventar vil gøre det svært at styre rumtemperaturen.


• Tag billeder af systemet, inden det dækkes til - eller tegn en skitse over, hvor varmesystemet ligger. Det kan være rart at have, hvis du vil bygge op eller flytte rundt om nogle art.


• Undgå at lægge store eller tykke tæpper på gulve med gulvvarme; de gør det svært at regulere varmen ordentligt.

  

Elvarme kan installeres ovenpå eksisterende betongulve, hvorved du slipper for at støbe rør ned - og dermed kan elgulvvarme give en lavere højde på dit nye gulv. Det giver også mulighed for hurtigere regulering af varmeniveauet end systemer baseret på varmt vand. Alligevel er slangerne med vand at foretrække i langt de fleste sammenhænge, fordi de hurtigt tjener sig ind - ikke mindst hvis du har fjernvarme.

 

Gulvvarme er behagelig varme

Med gulvvarme får du en jævn og behagelig varmefordeling

Læs mere

Spar på energien med gulvvarme

Er dit hus er tilstrækkeligt isoleret er gulvvarme lige så energivenligt som radiatorer

Læs mere

Tips om gulvvarme

Få tips til lægning af både el- og vandbaseret gulvvarme

Læs mere

Slib dine trægulve

Slib dine gulve og få fornemmelsen af et helt nyt gulv

Læs mere

Mal dine gulve

Et malet gulv forvandler dit rum og understreger rummets stil

Læs mere

Vælg trægulv

Vælg trægulv ud fra kvalitet, slidstyrke og holdbarhed

Læs mere