Tips om moderne vinduer

I de seneste årtier er der sket store forandringer inden for
vinduer - både hvad angår design, materialer og varmeledende
egenskaber. I dag slipper der mindre varme ud gennem ruderne, og
samtidig udnytter vinduerne solens naturlige varme bedre.
Resultatet er, at varmeregningen bliver mindre - og dermed kan
investeringen i nye vinduer hurtigt betale sig.
Med energivinduer slipper man også for træk om vinteren - de
forhindrer nemlig de kuldenedfald, som ældre vinduer kan give
anledning til. Samtidig giver nye vinduer bedre muligheder for
ventilation.
Det betyder betegnelserne
Se efter betegnelserne Uw-værdi og Eref - de viser nemlig,
hvilke vinduer der egner sig bedst til de forskellige placeringer i
huset. For du skal vælge forskellige vinduer til de forskellige
verdenshjørner:
Uw-værdi
Uw-værdien angiver vinduets evne til at holde på varmen. Jo
lavere Uw-værdi, des bedre er det til at holde varmen inde i huset.
Vælg vinduer med lavest mulig Uw-værdi til nordvendte facader - her
får du nemlig ingen gratis varme fra solen.
Eref
Eref angiver vinduets samlede energibalance. Eref-værdien
beregnes ud fra den mængde gratis solvarme, du får ind gennem
vinduet, fratrukket det varmetab, der sker gennem vinduet i
fyringssæsonen.
På facader mod syd, øst og vest bidrager solen til at varme
boligen op, så her skal du vælge vinduer med den højest mulige
Eref-værdi. Hvis værdien er positiv (angivet med et +), kommer der
mere varme ind gennem dem, end der forsvinder ud.

Spilder dine vinduer energi?
Op til 30% af den energi, der bruges til at opvarme vores boliger, forsvinder ud af vinduet
Læs mere
Gør dine vinduer energirigtige
Du kan sætte energiglas eller energiruder i alle type vinduer og spare energi og dæmpe støj
Læs mere
Energirigtige vinduer dæmper også støj
Spar op til 12.000 kr. om året med støjdæmpende energiruder
Læs mere
C-mærkede vinduer
Man skal mindst vælge C-mærkede energivinduer, når man udskifter vinduer eller bygger nyt
Læs mere
Tips om moderne vinduer
Se efter Uw-værdi og Eref - de viser hvilke vinduer der egner sig bedst til forskellige placeringer i huset
Læs mere