Isolering gør huset rarere at være i
Efterisolering sparer ikke bare mange penge. Det gør også huset
rarere at være i. Efterisolering fjerner de kolde overflader, som
kan give træk - og i værste fald fugt og mug.
Tag det ovenfra og ned
Efterisolering er mest effektiv, når man går huset igennem
ovenfra og ned. Så hvis projektet skal deles op i flere dele, bør
du typisk begynde med at efterisolere loftet. Derefter kan du gå
videre til facaden (som i nogle tilfælde vil give de største
besparelser), så til gulvene - og til sidst kan du se på detaljer
som kælderen og varmerørene. Det er selvfølgelig
tommelfingerregler, og der findes undtagelser - f.eks. kan det give
god mening at starte med gulvene i gamle huse, hvor der intet er
gjort.
Start med loftet
Varme stiger opad, og derfor bør du begynde med at se på, om dit
loft/tag er tilstrækkeligt godt isoleret. Isoleringen bør være
mindst 300 mm tyk - og gerne 400 mm. Hvis isoleringen i dit hus er
mindre end 200 mm tyk, bør du overveje at lægge mere på. Det kan
faktisk også være påkrævet ved lov, at du forbedrer isoleringen,
hvis du udfører andre projekter, der involverer taget.
- se mere under
vores afsnit om energirigtige tage
Det er nemt at isolere loftet selv - og du kan også få
håndværkere til at udføre arbejdet uden at du opleve de store
gener. Dine besparelser ved efterisolering af loftet afhænger
af, hvor godt isoleret det er i forvejen. Jo større
isoleringstykkelse, der er, inden du efterisolerer, des længere
tilbagebetalingstid. Hvis du f.eks. har 75 mm isolering i forvejen
og efterisolerer med 200 mm, vil den typiske tilbagebetalingstid
være 5-6 år.
Mure og facader: Hulmursisolering betaler sig på få år
Dine ydermure skal som minimum være hulmursisolerede.
Hulmursisolering giver store besparelser for relativt få midler.
Som regel er arbejdet nemt at gå til, så det kan klares uden
efterfølgende reparationer. Tilbagebetalingstiden for en
hulmursisolering er som regel på få år, afhængigt af husets
størrelse og areal. For et typisk parcelhus drejer det sig om 4-5
år. Uisolerede hulmure findes i typisk i bygninger fra ca. 1940 og
frem til begyndelsen af 60'erne
Du kan også isolere udvendigt eller indvendigt
Hvis du bor i et gammelt hus, hvor der ikke findes hulmur, eller
hvor det ikke kan lade sig gøre at hulmursisolere, kan du isolere
huset enten indvendigt eller udvendigt. En udvendig isolering
består i, at huset bliver beklædt med isoleringsmateriale og pudset
op. Det er en større operation end at sætte isoleringsplader på de
indvendige vægge, men du undgår at reducere dit boligareal og komme
i karambolage med f.eks. stuk, elinstallation og lignende. Dog er
en udvendig isolering ikke oplagt som gør-det-selv projekt.
Parcelhuse fra 1960erne og 1970erne har ofte lette ydervægge,
beklædt med eternit eller træ, under eller mellem vinduerne. Den
slags vægge er utætte og kan skabe kuldebroer - så her vil du
tydeligt kunne mærke det, hvis du efterisolerer og tætner.
Se på gulvet til sidst
Hvis der er fodkoldt i huset, går det ud over komforten - og
mange vil blive fristet til at skrue for højt op for varmen for at
kompensere. Efterisolering af gulvet kan klart øge komforten, men
giver ikke samme store besparelser på varmeregningen som
efterisolering af loft og væg.
Hvis du har krybekælder, er det nemt at få plads til isoleringen
- men vær opmærksom på, at der kan være behov for ekstra
ventilation for at undgå fugtproblemer. Hvis du har terrændæk,
altså gulv mod jord, kan det sandsynligvis kun betale sig at
efterisolere, hvis du alligevel vil bryde terrændækket op, f.eks.
for at få varme i gulvet. Helt frem til 1998 var det almindeligt,
at der kun var 50-100mm isolering i terrændæk; i dag anbefales
300-400 mm.
Bygger du om? Så skal du måske efterisolere
Bygningsreglement kræver, at du efterisolerer, hvis du udfører
ombygninger eller renoveringer - men kun, når det kan betale
sig.
Bygningsreglementet har bestemt, at det kan betale sig at
efterisolere, hvis din besparelse (i kroner) gange
efterisoleringens levetid delt med investeringen (i kroner) er
større end 1,33.