Inspiration / Energi / Indeklima / Varmegenvinding

Ventilation med varmegenvinding

varmegenvinding


Moderne energirigtigt byggeri er udstyret med ventilationsanlæg med varmegenvinding. Anlægget sørger for et luftskifte på 0,5 gang i timen og forhindrer fugtophobning og skimmelsvampvækst. Det reducerer mængden af husstøvmider i huset, det filtrerer pollen fra, og varmebesparelsen kompenserer rigeligt for anlæggets elforbrug, men husk at vælge et anlæg med lavenergiventilatorer.


Om ventilationsanlæg med varmegenvinding

Bygningsreglementet stiller krav til, at luften i nye bygninger skal være udskiftet helt hver 2. time. Derfor opføres nye energirigtige boliger som regel med ventilationsanlæg med varmegenvinding, der sikrer luftskiftet. (Det er muligt at overholde reglerne med naturlig ventilation, men det er ganske krævende).

 

Reglementet har også faste krav angående ventilationsanlæggets elforbrug og varmegenvindingens effektivitet. 

 

Ventilationsanlæg med varmegenvinding har flere fordele

1. Luften skiftes ud - men varmen bliver genbrugt
Når du vælger et effektivt ventilationsanlæg, bliver op til 90% af luftens varme genvundet og overført fra den luft, der blæses ud, til den friske luft, der blæses ind.

2. Du undgår træk, mens der bliver luftet ud
Ventilationsanlæg sender frisk luft ind uden træk - bl.a. fordi luften er opvarmet, når den kommer ind.

3. Dit indeklima bliver sundere
Ventilationsanlægget reducerer forekomsten af fugt og skimmelsvamp, partikler og allergener i luften. Du kan også bruge anlægget til at filtrere pollen fra den friske luft, der lukkes ind i huset - det er godt nyt for de allergikere, der ellers er nødt til at holde vinduerne lukket i sommervarmen.

4. Dit hus undgår fugtskader
Ventilationsanlægget reducerer også den fugtighed, der med tiden ellers kan føre til skader på selve huset.

5. Du sparer på varmeregningen
Når ventilationsanlægget er i drift, sparer det penge på varmeregningen - og det opvejer langt den mængde el, som anlægget selv skal bruge.

 

Det betaler sig at vælge en model, der er så effektiv som mulig. Når anlægget er i drift, kræver det ikke megen vedligeholdelse, men husk altid at gøre det, der kræves - f.eks. skal filtrene i anlægget typisk skiftes en gang om året.

Indeklima er både lys, lyd og luft

Et godt klima er afgørende for vores sundhed

Læs mere

Tips om indeklima

Det betaler sig at tænke indeklimaet før du bygger eller renoverer

Læs mere

Komfort og sundhed

Hovedpine, træthed, irriterede øjne, hoste og allergi kan være tegn på dårligt indeklima

Læs mere

Naturlig ventilation

Naturlig ventilation er udluftning, som finder sted gennem vinduer, døre, ventilationsåbninger og utætheder

Læs mere

Varme-genvinding

Et varmegenvindings-anlæg sørger for et luftskifte på 0,5 gang i timen og forhindrer fugtophobning og skimmelsvampvækst

Læs mere

Radon

Hvis Radon forekommer i høje koncentrationer i hjemmet, giver den højere risiko for lungekræft. Tjek dit hus for høje koncentrationer

Læs mere