Inspiration / Energi / Indeklima / Tips om indeklima

Nogle tips om indeklima

 

Det betaler sig at tænke indeklimaet før du bygger eller renoverer - for det er er billigst at gøre noget ved det, når det er planlagt på forhånd. Du kan gøre meget for at optimere indeklimaet, når du bygger nyt eller ombygger din bolig.

 
Sørg for godt naturligt lys

Få så meget dagslys ind i huset som muligt - helst fra så mange verdenshjørner som muligt. Vinduespartierne er vigtige, men overvej også muligheder for ovenlys o.lign.

 

Sørg for godt elektrisk lys

Lyssætningen kan være afgørende for stemningen i et rum. Der skal både være mulighed for et godt arbejdslys og hyggelys - og det kan du sikre ved at sørge for rigeligt med udtag og stikkontakter, når du er i færd med at bygge om. Du kan også gå endnu længere og på forhånd planlægge lyssætningen - f.eks. ved at sætte spotlys på særligt interessante detaljer i rummene. Hvis du har loft til kip, er det også en god idé at sørge for lyskilder, der kan sende lyset derop; det giver en ekstra fornemmelse af plads og luft.

 indeklima2

Undgå dårlig lyd

Dårlig akustik kan forstærke larm, så det bliver svært at holde ud at være i rummet. Det kan hurtigt blive et problem, hvis der er mange blanke og glatte flader i rummet, især hvis rummet er stort og har højt til loftet. Der findes lyddæmpende lofter, der gør akustikken bedre. Og selve indretningen kan også afhjælpe akustikproblemer - f.eks. med ru trægulve, stofgardiner, tæpper og bløde sofaer. 

 
Luftskifte er vigtigt

De huse, der bygges i dag, er meget tætte, så de holder effektivt på varmen. Det betyder også, at luften ikke bliver skiftet ud gennem sprækker og utætheder; der skal ske et bevidst luftskifte gennem naturlig og/eller mekanisk ventilation.  Moderne, energirigtige bygninger har et balanceret ventilationsanlæg med varmegenvinding, der sørger for et konstant luftskifte. Dermed afhænger luftskiftet ikke af vind og vejr, og du oplever ikke træk, fugt, tung luft og pollen indendørs. 


Kend bygningsreglementets indeklimakrav, hvis du bygger om

Bygningsreglementet BR10 stiller krav til boligens ventilering ved enten naturlig eller mekanisk ventilation. Der er faste regler for luftskifte i de enkelte rum i boligen og samlet for hele huset, og for hvor der skal suges luft ud eller tilføres luft udefra. Du skal opfylde kravene, hvis du bygger nyt eller bygger om i større stil.  Men det kan også være fornuftigt at overholde kravene, selv om du ikke er forpligtet til det.  

 

I almindelige opholdsrum - altså stuer og værelser -  er der kun krav om, at der skal kunne tilføres udeluft. Det kan ske vha. åbninger i facaden eller ventilationsspalter i vinduerne. Der stilles bestemte krav om antallet af åbninger og deres størrelse - slå dem op, hvis du står overfor at omfattende byggeprojekt.

 

I køkkener, badeværelser og toiletter er der ikke blot krav om tilførsel af luft udefra; der skal også være udsugning. Hvis udsugningen er mekanisk, skal den køre konstant. Hvis udsugningen ikke kører hele tiden - f.eks. fordi den styres af luftfugtigheden eller tændes og slukkes med lyset - skal rummet også have en aftrækskanal med en åbning på 200 cm2.

Indeklima er både lys, lyd og luft

Et godt klima er afgørende for vores sundhed

Læs mere

Tips om indeklima

Det betaler sig at tænke indeklimaet før du bygger eller renoverer

Læs mere

Komfort og sundhed

Hovedpine, træthed, irriterede øjne, hoste og allergi kan være tegn på dårligt indeklima

Læs mere

Naturlig ventilation

Naturlig ventilation er udluftning, som finder sted gennem vinduer, døre, ventilationsåbninger og utætheder

Læs mere

Varme-genvinding

Et varmegenvindings-anlæg sørger for et luftskifte på 0,5 gang i timen og forhindrer fugtophobning og skimmelsvampvækst

Læs mere

Radon

Hvis Radon forekommer i høje koncentrationer i hjemmet, giver den højere risiko for lungekræft. Tjek dit hus for høje koncentrationer

Læs mere